Mandelsmør med kanel

DSC_0863

Endelig, endelig, endelige har jeg fået prøver kræfter med mandelsmør! Jeg har virkelig haft lyst til at lave det længe, men vores foodprocessor havde desværre ikke flere leveår tilbage. I dag har vi så endelig fået en ny i huset, og den skulle selvfølgelig afprøves! Jeg glæder mig simpelthen til at skulle lave flere gode ting på den, ikke mindst dadelkugler som der nok skal komme en opskrift på inden længe. Den kan i glæde jer til, de er simpelthen så lækre! Et fantastisk alternativ til slik, hvis i spørger mig. Tilbage til emnet nemlig mandelsmør, den lækre cremede masse som af en eller anden grund altid er på havregrødsbilleder på min instagram – det må afprøves i morgen tidlig. Det var faktisk meget nemmere end jeg havde troet at lave, og tog slet ikke så lang tid som jeg havde læst mig frem til. Jeg brugte nok omkring 5-8 min, hvor jeg flere steder har læst at det kan tage helt op til 20 min. Om det var den nye foodprocessor eller rent begynderheld opdager jeg vel næste gang.

Læs resten

2 x omelet

DSC_0848DSC_0847DSC_0846

I går var både min kæreste og jeg så heldige at fri på en tirsdag. Derfor skulle vi selvfølgelig have en ekstra god morgenmad inden fælles træning. Mit store problem om morgenen er tit at jeg har lyst til det hele, så jeg kan simpelthen ikke bestemme mig. Bortset fra når jeg har travlt og bliver tvunget til at beslutte mig hurtigt 😉 I dag var en af de dage hvor jeg havde lyst til både noget sødt og noget “ikke sødt”. Så det blev logisk nok til 2 slags omeletter! Jep, det giver jo god mening. Den ene lavede jeg med spinat, forårsløg og lidt ost. Den anden skulle tilfredsstille min søde tand, og blev derfor til en sød omelet, som måske lyder lidt underligt. Vi havde en masse gode blommer liggende, så jeg tænkte i retning af blommekage og så bare i form af en omelet. Det var et spændende eksperiment, og det endte faktisk med et ret godt resultat hvis jeg selv skal sige det. Min kæreste var også fan, og han er som tidligere nævn min største kritiker når det kommer til sunde “kager”.

Jeg lavede 1 af hver omelet, og delte dem så over i to så vi kunne smage begge to. Dertil spiste vi en skyr “dressing” med blommekompot, ½ lille avocado hver og lidt frisk frugt. Vi blev begge to mætte, så hvis man kun laver til 1 person kan man jo enten lave halv portion af hver slags, eller kun lave 1 slags. God fornøjelse!

Ingredienser (2 omeletter)DSC_0844

Spinat

  • 2 æg
  • 5 blade frisk babyspinat
  • 1 lille forårsløg
  • ½ skive skæreost
  • salt og peber

Sådan gør du:

  1. Start med at skær babyspinat, forårsløg og ost i tern. Forårsløgene i små tern, og de andre i større tern.
  2. Pisk herefter de 2 æg sammen med resten af ingredienserne. Husk salt og peber. Jeg kom også lidt tørret citronchili i, da vi er helt vilde med chili i min familie, men det er jo hvad man er til.
  3. Så skal omeletten bare steges på panden, og vendes når den begynder at få farve i kanterne.

Blomme

  • 2 æg
  • 2 tsk havregryn
  • 2 tsk kokosmel
  • 2 små blommer
  • korn fra ½ vaniljestang (gem den anden halvdel til “dressing”)
  • kokosolie til stegning

Sådan gør du:

  1. Pisk æg, havregryn, kokosmel og vaniljekorn sammen i en skål.
  2. Skær blommerne i små både og steg dem i lidt kokosolie i et par minutter, til de bliver lidt bløde
  3. Fordel så blommerne så de er nogenlunde ligeligt fordelt på panden, og hæld æggemassen henover. Dæk til med et låg og lad ellers stå i omkring 8 min ved middellav varme, til du kan se at æggene ikke længere er rå, men er faste.
  4. Imens “blommekagen” passer sig selv, laves dressingen! Undlad den endelig ikke, da den virkelig er en god tilføjelse til blommekagen. Der skal bruges 1½ dl skyr, 1 spsk blommekompot (kan undlades) og kornene fra den halve vaniljestand vi har gemt fra tidligere. Husk dog at kig til blommekagen en gang imellem.

Rugtrekanter med rygeost

DSC_0837 DSC_0838 DSC_0839

I morgen får min mor og jeg besøg af en bunke af mine veninder og deres mødre (hendes veninder) til tupperware “party”. Derfor har vi stået i køkkenet det meste af søndagen og bag forskellige sunde lækkerier som vi skal servere for dem. Det er blandt andet de her rugtrekanter (som vi allerede har prøvesmagt – de er lækre!). De skal serveres til et ostebord med baguettes, knækbrød, grahamskiks, hjemmelavet appelsin-gulerods marmelade og frisk frugt.

Vi faldt over denne her opskrift i en folder fra AMO, og har byttet nogle ting ud. Den er lidt anderledes end hvad vi plejer at bage, da der er rygeost i. Det giver en rigtig god smag til brødet, og gør dem måske og en lille smule mere “saftige” hvis man kan sige det sådan. Derudover har vi også brugt chiafrø, som mange af jer nok efterhånden har hørt om. Til dem der ikke har, er det nogle små superfrø – som er sprængfyldt med en masse gode ting. De har et rigtig højt indhold af kostfibre, hele 11 g i 28 g frø (ca 2 spsk). Derudover har de også et ret højt indhold af protein (4 g) og omega-3 fedtsyrer. På grund af det høje fiberindhold kan frøene absorbere 10-12 gange deres egen vægt i vand, hvor de så danner en slags gele agtig masse. Sidst men ikke mindst er de ret smagsneutrale, så man kan tilføje dem til alt lige fra morgenmad til salat eller bagværk som her.

Ingredienser (30 trekanter)
  • 100 g groft knuste rugkerner
  • 4 dl vand
  • 50 g smør
  • 175 g rygeost
  • 4 dl mælk
  • 45 g chiafrø
  • 50 g gær
  • 500 g fuldkornsrugmel
  • 600 g speltmel
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk honning

Bagetid: 12 min ved 200 grader (Min ovn bager lidt hårdt, så det kan være jeres skal have lidt længere tid. Tag dem ud når de er gyldenbrune som på det øverste billede)

Fremgangsmåde

  1. Start med at koge rugkernerne i de 4 dl vand i ca 2-3 min og lad dem køle af.
  2. Hæld både kerner og vand over i en stor skål.
  3. Smelt smørret og hæld det ned til kernerne sammen med chiafrø, mælk og rygeost.
  4. Opløs herefter gæren i blandingen og kom resten af ingredienserne i.
  5. Det er vigtigt at dejen æltes grundigt og derefter skal den hæve med et visestykke over, i mindst 1 time.
  6. Når dejen har hævet hældes den ud på et bord drysset med mel og æltes godt.
  7. Dejen skal herefter deles i 4 lige store klumper hvor hver klump formes til et rundt brød og trykkes fladt – set evt billederne nedenunder.
  8. Skær nu brødet ud i trekanter og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  9. Brødet skal nu hæve i omkring 30 min
  10. Efter hævning pensles trekanterne med 1 æg pisket sammen med en lille smule vand og der kan drysses frø/kerner på. Jeg brugte en blanding af sesam og hørfrø.

DSC_0835  DSC_0833
DSC_0834  DSC_0836

Karameliserede grøntsager uden sukker

DSC_0740

I dag fik vi de her grøntsager som tilbehør til pandekager af sød kartoffel, og laks. De er helt klart en ny favorit herhjemme, så gode at jeg simpelthen bare blev nødt til at have resterne med kolde i min madpakke dagen efter.

 

DSC_0739

Nu til den karameliserede del, for hvordan gør man lige det uden sukker? Her er svaret pære. Når man steger pæren på panden sammen med de andre grøntsager bliver det hele lidt sukkeragtigt af det frugtsukker der er i pæren. Kan sige at det er endnu lækrere end det lyder!

Grøn smoothie skål

DSC_0748 DSC_0749

Nu har jeg efterhånden set grønne smoothies rigtig mange steder, uden selv at have prøvet at lave en. Af at være første forsøg vil jeg sige denne her er helt udmærket! Hvis man er til søde ting, vil den i hvert fald falde i god jord. Hvis man ikke er, ville jeg måske kun bruge ½ banan og så tilføje ½ grønt æble eller ½ appelsin i stedet (eller helt undlade banan). Det vil jeg i hvert fald prøve næste gang.

Ingredienser (1 person)

  • 1 frossen banan
  • 60 g frossen spinat (jeg vil anbefale at bruge 1 god håndfuld frisk i stedet)
  • 40 g skrællet agurk
  • 2 spsk skyr

Frokost omelet med laksetopping

DSC_0755I dag havde jeg studiefri, og det udnytter jeg for det meste ved at lave lækker frokost (endnu lækrere end min sædvanlige lækre madpakke). Resultatet blev den her meget nemme omelet, som blev fyldt med hvad jeg lige havde i køleskabet. Man kan jo sådan set toppe den med hvad man lige har, og smage selve omeletten lidt til efter det. Jeg havde krebsehaler, rejer og en rest laks liggende og kom derfor lidt persille og citron-chilisalt i omeletten. Som dressing brugte jeg græsk yoghurt blandet med citronsaft, salt og peber. Hvis man vil lave den med kylling (som jeg er sikker på ville være rigtig lækkert) kunne man blande lidt karry i den græske yoghurt. Ellers er det bare tomater, agurk og salat jeg har brugt som fyld udover.

Ingredienser til 1 omelet

2 æg
lidt salt og peber
4 tsk hakket persille (kan byttes ud med andet)

Pisk det hele sammen i en skål og kom steg ved middel varme til omeletten hænger sammen. Top med hvad du har liggende og nyd!

Pandekager af søde kartofler

DSC_0734DSC_0735

De her pandekager ser måske ikke ud af meget, men jeg kan love jer for at de er gode! De er ret simple at lave, og så kan de bruges både søde eller til aftensmad, alt efter hvad man krydrer dem med og kommer på. Den magiske ingrediens her er søde kartofler, som virkelig bare har sin egen fantastisk smag. De går også rigtig godt med kanel, som jeg vil anbefale at komme i hvis man laver dem til en “sød” opskrift. Kanel kan også sagtens gå til aftensmad, hvis man er til det! Det bedste (og muligvis værste) ved pandekagerne, er at der er så mange muligheder til hvad man kan gøre ved dem, at det kan være helt svært at vælge. Skal de laves til små “burgere”, spises som tilbehør til en ret eller toppes med æblemos? Det vil jeg lade være op til dig.

Ingredienser

Kokos-chokolade mugcake

DSC_0786DSC_0783

Mugcakes har efterhånden været populære i et stykke tid, så hvorfor jeg først har prøvet at dem nu, er virkelig et godt spørgsmål. Det er super nemt og tager ingen tid! Og så kan man jo lave dem med lige hvad smag man har lyst til! Her i huset blev der efterspurgt chokolade af den ene og kokos af den anden, så det blev til en blanding. Det bedste ved det hele er at man kan spise den helt uden at have dårlig samvittighed, da der udelukkende er gode ting i. I venter sikkert spændt på at høre ingredienserne, så jeg vil da ikke trække den længere!

Ingredienser

  • 1 spsk kakaopulver
  • 1 spsk kokosmel
  • ½ tsk vaniljeekstrakt
  • 1/4 tsk bagepulver
  • 1 tsk honning
  • 2 tsk usødet æblemos
  • 1 æg
  • 3 spsk kokosmælk (almindelig mælk kan også bruges
  1. Alle ingredienserne piskes sammen i et krus
  2. Jeg lavede 4 på samme tid i mikroovnen, og de fik 5 min. Hvis man kun laver 1 enkelt skal den ikke have lige så lang tid, omkring 2 min vil jeg tro. Det afhænger også meget af hvilken mikroovn man har.

TIP: Hvis du bruger en elpisker er det meget vigtigt at holde godt fast på kruset, ellers kan det meget vel gå galt. Jeg taler af erfaring her.

DSC_0780

Blandet salat med marineret kylling

DSC_0699DSC_0698DSC_0701

Hvis jeg selv skulle bestemme tror jeg virkelig jeg kunne leve af salater i alle afskygninger! Altså aftensmads mæssigt selvfølgelig, min morgenmad ville jeg aldrig bytte for salat. Der er jeg simpelthen for glad for min morgenmad, men det var jo ikke det opslaget her skulle handle om! Det var denne her super simple salat. Jeg kan nogle gange godt blive lidt træt af salater med iceberg, så jeg er begyndt at bruge enten de bakker med en blanding af “blade”, babyspinat eller lave halvt blade og halvt iceberg. Det har jeg gjort her, og for mig gør det stor forskel at det ikke altid er iceberg.

Når man snakker sund mad, er det tit salater der bliver nævnt og de reklameres altid som værende sunde. Det er de selvfølgelig også, men en ting som folk typisk glemmer er det de kommer ovenpå. Her mener jeg dressinger. De smager super godt og gør det mere spændende at spise salat, men dem man køber i butikken indeholder bare mange ting vi egentlig ikke har lyst til at spise. Specielt de produkter der markedsfører dem selv som “light” med lav fedtprocent. Det er nemlig sådan at fedt er smagsgivende, så når man fjerner fedt skal der tilføjes noget andet for at opretholde den smag man er vant til. Her tyr fabrikanterne til sukker og andre tilsætningsstoffer, og det er vi ikke glade for. Derfor vil jeg foreslå at man prøver at lave sine egne dressinger, eller bruger hytteost eller feta.

Salaten her var blandede salatblade, cherrytomater, agurk,  rød peber, slikærter (som skal blanceres først), ½ avocado, feta og kylling. Marinaden til kyllingen kommer der en opskrift på herunder:

Kyllingmarinade til 4 kyllingebryster

  • ½ dl skyr
  • 1 tsk tandoori krydderi
  • ½ tsk salt
  • 1 knivspids peber
  • 1 tsk citronskal
  • 1 spsk citronsaft
  1. Start med at skær kyllingen ud i strimler/tern (hvad man foretrækker)
  2. Bland alle ingredienserne til marinaden i en skål og vend kyllingen godt rundt
  3. Lad det stå i mindst 20 min så smagen kan trække ind i kødet – gerne længere
  4. Svits kødet på panden og så er det klar til brug.
    Jeg foretrækker at spise det lunt på salaten her, men det er virkelig også lækkert koldt i madpakken. Så hvis man laver opskrifter her til 1 eller 2 personer, kan man jo stege de ekstra 3/4 kyllingebryster, og gemme dem i køleskabet til ugens madpakker.

Knækbrød uden mel

DSC_0728

Min mor bager tit knækbrød med en masse forskellige kerner, og de er simpelthen bare gode! Hun bager dem med mel, så jeg skulle da lige eksperimentere lidt og lave en version uden. I stedet for mel brugte jeg HUSK frøskaller til at holde det hele sammen. Frøskallerne er 100 % naturlige, og indeholder 85 % fibre. De er rigtig gode hvis man har problemer med maven, da de stimulerer fordøjelsen. Dog skal det ikke forstås sådan at man ikke kan spise dem hvis ens mave fungerer fint, det kan man sagtens!

Opskriften her giver 1 hel bradepande og 1 næsten fyldt.

Ingredienser

  • 60 g solsikkefrø
  • 100 g græskarkerner
  • 40 g grovvalsede havregryn (almindelige kan også bruges)
  • 100 g sesamfrø
  • 60 g hørfrø
  • 2 spsk HUSK frøskaller
  • 5 dl vand

Fremgangsmåde

  1. Start med at tænde ovnen på 160 grader
  2. Bland herefter alle ingredienserne sammen i en skål og lad blandingen stå i ca 10 min til den er blevet tyk. Lige når man har blandet alle ingredienser kan man godt tænke at det da aldrig nogensinde kommer til at hænge sammen, for det er meget flydende. Her er det de magisk HUSK frøskaller der “svulmer” op og dermed gør det hele tykkere. Så frygt ej, de skal bare have tid til at tykne.
  3. Imens man venter kan man beklæde en brandepande med bagepapir
  4. Når blandingen er blevet tyk, skal den fordeles på bagepapiret, gerne i et tynd lag
  5. Knækbrødene skal bages i omkring 1 time, men husk at kigge til dem undervejs
  6. Når de er færdige er det vigtigt at de tages af bagepladen og lægges på en rist, da de ellers kan blive bløde. Efter de har kølet af kan man skære dem ud i firkanter, eller brække dem for et mere rustisk look.

DSC_0720DSC_0723DSC_0730